Det var ved at gå helt galt: Janni Pedersen var tæt på at miste sin hund
Janni Pedersen kan ånde lettet op efter nogle begivenhedsrige dage, hvor hun var tæt på at miste sin elskede hund, Donna.
TV 2-værten skriver i et opslag på Instagram, at hun netop havde fejret hundens treårs fødselsdag, da beaglen Donna begyndte at opføre sig mærkeligt og kastede sin mad op.
Hunden fik det endnu værre, og Jannis mand, Kim, besluttede sig for at køre en tur på dyrehospitalet. Her fik Donna noget, der skulle hjælpe på symptomerne.
Desværre hjalp det ikke, og tv-værtens mand måtte igen køre Donna på dyrehospitalet.
Her fandt de endelig ud af, hvad der i virkeligheden var galt – og det var meget alvorligt.
Janni Pedersens hund havde nemlig spist en sten fra en frugt eller nød, der havde sat sig fast, og den blev efterfølgende opereret ud af tolvfingertarmen.
Hun skriver i opslaget, at de var meget tæt på at miste deres hund, men at Donna heldigvis har det godt nu.
Tv-værten kan dog ikke lade være med at tænke på, at det nærmest er et spørgsmål om liv eller død, hver gang de går tur på gaden. En beagle som Donna spiser nemlig alt.
Klik her for at se opslaget, hvor Janni Pedersen har delt billeder med sin hund efter operationen.