8. aug. 2023
Af Christinna Braun

Det ser man ikke i Landmand søger kærlighed: Så tæt var de på at kysse

Carsten fra "Landmand søger kærlighed". 
Carsten fra "Landmand søger kærlighed".
Foto: Anders Brohus/TV 2
Landmanden Carsten dater flere kvinder i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed”.

Den 28-årige Carsten Gammeltoft er en af de seks landmænd og -kvinder, der i år leder efter den store kærlighed i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed”.

Én af de kvinder, Carsten dater i programmet, kendte han faktisk allerede inden ”Landmand søger kærlighed”. Nemlig den 27-årige Maja.

Ifølge en artikel på tv2.dk mødtes de to til et julebal i hjembyen, hvor samtalen bare flød.

De endte med at sidde og snakke hele aftenen, skriver tv2.dk, og da Carsten skulle hjem, løb Maja efter ham, da hun ikke syntes, det var tid til at gå.

Faktisk var de lige dér tæt på at kysse, men de gjorde det ikke, fortæller Carsten til tv2.dk.

- Hvis jeg havde taget mig sammen, havde vi nok kysset. Og det kunne jeg da godt fortryde bagefter, fortæller Maja om aftenen til tv2.dk.

Nu har Carsten og Maja igen chancen for at se, om kærligheden kan spire mellem dem.

Det sker i ”Landmand søger kærlighed”, som sendes på TV 2 tirsdag aften og på TV 2 Play.

Læs mere om: