3. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Det ser du ikke på tv: Det skete i virkeligheden, da Valde faldt ned fra træet i Valdes Jul

Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2
I afsnit tre af julekalenderen ”Valdes Jul” så man Valde falde ned fra et træ.

December er blevet skudt i gang med TV 2-julekalenderen ”Valdes Jul”, og søndag aften var der sikkert mange, der holdt vejret i en helt bestemt scene.

Man ser nemlig drengen Valde kravle op i et stort træ, men desværre mister han fodfæstet og falder ned.

Heldigvis når ulveskifteren Tala at redde ham, inden det går helt galt.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Valde bliver spillet af 15-årige Sander Løkke Borg, mens Tala spilles af 13-årige Flora Augusta.

Nu afslører ”Valdes Jul”-stjernen Flora Augusta, at det ikke er alt, man ser på tv. Episoden ved træet foregik nemlig slet ikke sådan i virkeligheden.

- Der er en scene i et af de første afsnit, hvor man ser, at Valde hænger oppe i et træ og falder ned, fortæller Flora Augusta til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Det er lidt sjovt, for i virkeligheden står han faktisk bare i en lift oppe i træet og lader som om, han hænger ned.

Der var dog en skikkelse, som faldt ned fra træet – det var bare ikke et menneske.

- Det er faktisk bare en dukke, der falder ned fra træet, som jeg så skal løbe hen og kramme, afslører Flora Augusta.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-30/20231113-wen-valdes-jul-356.jpg
Flora Augusta spiller Tala i "Valdes Jul".
Foto: Martin Høien

”Valdes Jul” sendes på TV 2 hver dag kl. 20.00.

Mere om: