Det så du ikke på tv: Det lavede Amanda og løjtnanten bag kameraet
Det var en rørende scene, der udspillede sig på skærmen søndag aften, hvor den tyske løjtnant mødte sin lille datter Frida for første gang i ”Badehotellet”.
Det var Amanda, som trodsede de farlige omstændigheder og tog Frida med til Grove-lejren, hvor Uwe Kiessling bliver tilbageholdt.
Amanda og Uwe spilles af Amalie Dollerup og Anton Rubtsov, og scenen med Frida blev optaget i august 2023.
Amalie Dollerup har delt en sød video på Instagram, hvor man kan se, hvad hun og hendes tyske kollega lavede bag kameraet.
De to skuespillere hyggede sig og lavede sjov med hinanden, imens de sad i deres kostumer foran en campingvogn og ventede på at komme i gang.
Hun skriver i opslaget, at hun og Anton havde en pause mellem optagelserne til afsnit 2, og at det var en lang dag med en masse scener.
Amalie Dollerup fremhæver dog, at der var en helt særlig stemning, da de optog scenen med Frida, som skulle møde sin far.
”Badehotellet”-stjernen spørger sine følgere, om de ikke også blev rørte over den scene.
Klik her for at se den skønne video med Amalie Dollerup og Anton Rubtsov bag kameraet.