Derfor vækker Silas og Jakob opsigt i udlandet
Amerikanske tv-seere kender "Vild med dans"-konceptet under navnet "Dancing with the Stars", der har kørt i USA siden 2005 - med et ugentligt seertal mellem 15-20 millioner. Der skal en del til at vække opsigt i konkurrencen med de amerikanske deltagere, og alligevel er det lykkedes for "Vild med dans"-parret Silas Holst og Jakob Faurby.
Fra skepsis til succes
Det er mediet LGBTQ-Nation, der skriver om de to dansende herrer fra Danmark. Blandt andet fortælles historien om, hvordan parret har skrevet tv-historie ved at være det første par af samme køn i showets 16-årige historie i Danmark. Og ikke mindst, hvordan det har overrasket mange - ikke mindst Silas og jakob selv - at de ligger så flot placeret i konkurrencen. "Ikke i minde vildeste drømme havde jeg forestillet mig dette" udtaler Jakob Faurby, som tilføjer, at det ikke var hans primære mål at lade folk se to mænd danse sammen - men at han selv skulle blive en bedre danser.
I mediet fortælles også, at reaktionen fra det "ellers tolerante Danmark" var meget blandet, da nyheden om et par af samme køn i "Vild med dans" slap ud - men at de fleste nu er begejstrede for de to mænd på dansegulvet, da det blev tydeligt, at det intet havde med sex at gøre - men udelukkende handlede om dans.