Derfor er Allan årets overraskelse i Landmand søger kærlighed
Igen i år skal tv-vært Lene Beier landet rundt for at hjælpe landmænd med at finde den helt store kærlighed, og i den kommende sæson af ”Landmand søger kærlighed” er posen blevet rystet godt.
I sidste sæson var der for første gang kvindelige landmænd med i programmet, og det er der også i år.
Allan overrasker
Men som noget nyt er der for første gang også en homoseksuel landmand med.
– ‘Landmand søger kærlighed’ har etableret sig som et godt og trygt sted at finde en kæreste. Vi har efterhånden bragt rigtig mange sammen med succes, og det, tror jeg, får flere forskellige danskere – både mænd og kvinder – til at melde sig, siger underholdningsredaktør Mads Volck til TV2.dk.
Årets seks landmænd spænder også bredt rent aldersmæssigt. Den yngste er 21, mens den ældste er 73.
Læs alt om de nye landmænd
Man kan læse meget mere om årets landmænd i galleriet i toppen af artiklen.
Den nye sæson af "Landmand søger kærlighed" har premiere tirsdag den 17. august og kan ses 13 uger frem.