Læs også
Joakim Ingversen og Sofie Linde kan ikke blive enige: Det må vi slå sten-saks-papir om
Det er mere end to år siden, at Sofie Linde og Joakim Ingversen for første gang inviterede seerne indenfor i deres sommerhus på Langeland.
Siden da har ægteparret været i fuld gang med at renovere deres farverige fristed.
Der er dog stadig en masse projekter at tage fat på i Vennely, og derfor vender ”Linde på Langeland” nu tilbage med endnu en sæson.
I en pressemeddelelse fra TV 2 fremgår det, at Sofie Linde og Joakim Ingversens populære tv-program får premiere til oktober.
Første sæson havde premiere i foråret 2022, mens anden sæson løb over skærmen i foråret 2023.
I sæson 3 skal tv-parret blandt andet i gang med et badeværelse og et moderne das.