Daniel Wagner i Vild med dans: Derfor er hans bukseben to forskellige længder
Para-atleten Daniel Wagner mistede sit ene underben i en gymnastikulykke, da han var teenager.
I år deltager han i ”Vild med dans”, hvor han danser med den professionelle danser Asta Björk.
Når Daniel giver den gas på dansegulvet i ”Vild med dans”, er det med to forskellige længder på hans bukseben.
Det er der en klar årsag til, skriver B.T.
- En af de helt store grunde til, at jeg er med i 'Vild med dans' er, at jeg er ambassadør for para-sporten. Jeg vil vise min protese frem, for den er en del af mig, siger Daniel Wagner ifølge B.T.
- Mange med synligt handicap gemmer det væk. Jeg går meget op i at acceptere den situation, jeg står i. Og hvis jeg pakkede min protese ind i en lang buks, ville man lægge endnu mere mærke til, at jeg danser anderledes.