Læs også
Rasmus Tantholdt har sat kryds i kalenderen: Det kan blive den mest fantastiske dag i mange år
For tv-værten Christian Degn er det vigtigt at gå efter sine store drømme, og derfor løfter han sløret for sine planer om at stable en ny musikfestival på benene.
Det fortæller Degn om i et interview med TV 2 Østjylland.
Christian flyttede til Randers sidste år, og han har sammen med en gammel skolekammerat, som er iværksætter, arbejdet intenst på planen.
Hvis det hele bliver til noget, så skal festivalen hedde ”Blå Sol” ifølge ”Nybyggerne”-værten, som har drømt om at lave en festival i Randers i årevis.
Sammen med makkeren Ronnie Bach arbejder Degn på at skabe en endagsfestival i pinsen næste år med tre til fem hovednavne.