4. nov. 2022
Af Christinna Braun

Cecilie Schmeichel knust over Vild med dans-exit: Kunne ikke tale af bare følelser

Cecilie Schmeichel og Damian. 
Cecilie Schmeichel og Damian.
Foto: Hanne Juul
Cecilie Schmeichel og dansepartneren Damian sagde farvel til ”Vild med dans” i semifinalen.

Der var spænding helt til det sidste, da ”Vild med dans”-semifinalen rullede over skærmen fredag aften på TV 2.

Fire par var tilbage og kæmpede om de eftertragtede tre pladser i finalen, der afholdes den 11. november.

Efter en flot slowfox og argentinsk tango var det Cecilie Schmeichel og dansepartneren Damian, der måtte se sig slået.

De fik dermed en fjerdeplads i det populære program.

Da værterne Sarah Grünewald og Martin Johannes Lassen havde offentliggjort de tre finalepar, og Cecilie og Damian ikke var et af dem, havde Cecilie næsten ikke ord til at svare på, hvordan ”Vild med dans”-oplevelsen har været for hende.

Hun var tydeligt berørt, da hun skulle svare på, hvordan det var at gense alle de danse og øjeblikke, hun og Damian havde delt undervejs.

Tårerne trillede, og i stedet for at svare måtte hun give dansepartneren et kram.

Tak for dansen, Cecilie og Damian!

Læs mere om: