Cecilie Beck og Lasse Sjørslev til festival: Kolleger, venner og singler
Cecilie Beck og Lasse Sjørslev så begge ud til at have en fest på Roskilde Festival fredag aften. BILLED-BLADET fandt dem sammen, inden hovednavnet Foo Fighters gik på scenen.
De to er blevet spottet en del ved hinandens side, siden Lasses ekskone, Natasja Crone, og Cecilie Becks eksmand, Rasmus Tantholdt, fandt sammen.
- Vi bliver ofte spurgt, om vi er kærester, og det er vi altså ikke, fortæller Cecilie, der dog kalder Lasse for skat, når hun taler med ham.
Lasse får hjælp af kollega
Lasse forklarer, at han er single, og at han og hans TV 2-kollega Karen-Helene Hjorth er på udkig for hinanden.
- Vi researcher lidt for hinanden, smiler han.
- Jeg skal finde en i det virkelige liv. De der datingsider er ikke mig, så det bliver noget med at finde en igennem venner. Så kan vi hjælpe hinanden lidt, siger han.
LÆS MERE: Rasmus Tantholdt bekræfter skilsmissen fra Cecilie Beck