Carsten Bjørnlund fra Hvide Sande: Har fået nyt familiemedlem
I krimiserien ”Hvide Sande” fik Carsten Bjørnlund fornøjelsen af en firbenet kollega, nemlig hunden Molly, som hans karakter Thomas ejer.
- Hun hedder i virkeligheden Sille og bor med et meget sødt ægtepar ovre ved Ringkøbing, fortæller skuespilleren og roser hunden:
- Sille var en sindssygt god skuespillerhund og gjorde et godt stykke arbejde.
En sød hund
Carsten Bjørnlund afslører, at hans egen familie faktisk også har fået hund.
Det skete under coronakrisen, mens han var i gang med optagelserne til ”Hvide Sande”.
- Det nyeste er, at vi har fået en hund. Det er en miniature bullterrier, der hedder Arnold, fortæller skuespilleren og tilføjer:
- Den kom faktisk til vores hjem, imens jeg var i Jylland, så jeg har først lært ham at kende, efter jeg er kommet hjem. Den er rigtig sød.