Benedikte Hansen afslører: Vender hun tilbage som grev Ditmars mor i Badehotellet?
Optagelserne til sæson 10 af ”Badehotellet” gik i gang i foråret, og til næste år kan fans af TV 2-serien glæde sig til at se resultatet på skærmen.
De faste skuespillere vender tilbage i deres elskede roller, men det er mere usikkert med dem, som har biroller.
En af dem er Benedikte Hansen. Hun er kendt for at spille grev Ditmars mor, enkegrevinde Anne-Grethe af Frijsenholm, i ”Badehotellet”.
Nu afslører den 64-årige skuespiller, om hun vender tilbage i rollen i sæson 10.
- Ja, jeg skal på optagelser i august, afslørede Benedikte Hansen, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Grønnegårds Teatret.
Seerne kan altså forvente at se grev Ditmars mor i den allersidste sæson.
Benedikte Hansen viste sin nye kæreste, Ole, frem til premieren i København.