Barnebarnet Axel fik støtte fra en helt særlig person ved Britt Bendixens bisættelse
Det er svært, når man som 14-årig skal sige farvel til et nært og elsket familiemedlem.
Lørdag 4. marts var barnebarnet Axel naturligvis med i Holmens Kirke, da hans farmor Britt Bendixen skulle bisættes.
Her ankommer Axel til kirken sammen med Britt Bendixens samlever Marianne Nybo.
Med var naturligvis også Axels far Niclas Bendixen og mor Trine Dyrholm.
Stod tæt sammen
Axel fik også støtte af et andet medlem af Bendixen-familien.
Nemlig Tyler Bendixen. De to stod tæt sammen ved rustvognen og tog en sidste afsked med Britt Bendixen.
Tyler Bendixen er barnebarn af Britt Bendixens bror, sanger og danseinstruktør Bo Bendixen, der døde 52 år gammel i 1988.
- Jeg har også haft Britt som dansetræner, fortalte Tyler Bendixen efter den smukke bisættelse.
Trænede i bidende kulde
I 2021, hvor der stadig var corona-restriktioner, rykkede Britt Bendixen resolut undervisningen af sine talenter udenfor Grøndal Multicenter, hvor hun havde lokaler til Bendixen Dans.
I bidende kulde i marts måned trænede hun engageret blandt andre Tyler Bendixen og hans dansepartner Charlotte Bondo.