Badehotellets Otilia: Min private lykke
Vi kender hende som den stramtandede stuepige Otilia i ”Badehotellet”, men i virkeligheden har skuespilleren bag rollen, Merete Mærkedahl, let til smil.
Det er især hendes kæreste, Anna, og deres to børn, treårige Esther og Anker på ni måneder, som får hende i godt humør hjemme i Aalborg.
Sommerplaner med familien
Det seneste stykke tid har Merete Mærkedahl haft travlt med sin debut i Hjørring Revyen, men der har også været tid til familiehygge.
- Jeg har lige holdt tre måneders barsel, så på den måde har jeg taget lidt forskud på at være sammen med vores børn. Men vi skal da både nå at komme i badeland, til dyrskue og i sommerland, fortalte Merete Mærkedahl for nylig i et interview med BILLED-BLADET.
Optagelser til Badehotellet
I løbet af sommeren har den 36-årige skuespiller også været på optagelser til den kommende sæson af ”Badehotellet” på TV 2.
Indtil da kan hun og ”Badehotellet”-kollegaen Ena Spottag tirsdag den 31. juli ses på TV 2 kl. 20.45 i programmet ”To kokke”, hvor de skal smage på jyske klassikere.