Badehotellets Fie: Det laver hun nu
I fem år spillede Rosalinde Mynster rollen som Fie i ”Badehotellet”, og hun kan i øjeblikket opleves i genudsendelsen af sæson 5 på TV 2.
Siden hun forlod den populære tv-serie, har hun blandt andet medvirket i forskellige teaterforestillinger samt filmen ”I krig og kærlighed”.
Nu er Rosalinde Mynster så tilbage i en dansk serie. Hun er nemlig aktuel i sæson 2 af Viaplay-serien ”Den som dræber – fanget af mørket”. Her spiller hun rollen som Illona Larsen.
Med i ny film
Senere på året kan 30-årige Rosalinde Mynster også opleves i biografen.
Hun har nemlig hovedrollen i den danske film ”Hvor kragerne vender”, som efter planen får premiere til juli.
Det er et humoristisk drama, der handler om Laura, som har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk liv som forfatter i København.
Sæson 5 af "Badehotellet" sendes på TV 2 hver lørdag kl. 20.00.