2. feb. 2015
Af af Casper Nielsen

Badehotellets Bjarne Henriksen er stjerne i Island

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-20312.jpg
Foto: Hanne Juul (BILLED BLADET)
Bjarne Henriksen skiftede de sollyse optagelser på ”Badehotellet” ud med det mørke Island, hvor han netop har færdiggjort en ny TV-serie.

Bjarne Henriksen har været langt væk fra ”Badehotellet”s lyse og varme miljø i TV 2-serien.

Inden jul var den danske skuespiller i Island, hvor han færdiggjorde en ny TV-serie med titlen ”Trapped”, hvor han spiller en dansk kaptajn.

- Det er meget mørkt deroppe. Solen står op klokken 11 og går ned igen klokken 15. Men ellers vænnede jeg mig hurtigt til det. Jeg har også været deroppe før, i 2010, da jeg har familie deroppe, siger Bjarne Henriksen til BILLED-BLADET.

Dansk TV betyder meget deroppe

Henriksen var i Island i 10 dage og fortæller, at islændingene er meget imponerede over dansk TV-dramatik.

- ”Forbrydelsen” kan godt have skyld i, at de har lagt mærke til mig deroppe. Men de er generelt meget imponerede over, hvordan vi kan producere så meget. Men vi investerer jo i film, manuskript- og skuespillerskoler, og det giver jo en vis erfaring, siger Henriksen, der også elsker sin rolle som ”Badehotellet”s storpulsende cigarfabrikant.

Læs mere om "Badehotellet" - klik her

- Jeg ryger også privat, så det er lige en rolle for mig. Jeg ryger nu mest cigaretter, men jeg kan godt lide en god cigar, siger Henriksen til BILLED-BLADET.

Læs mere om: