Læs også
Rosalinde Mynster fortæller alt om Badehotellet
Optagelserne til femte sæson af ”Badehotellet” er i fuld gang, og Rosalinde Mynster er igen trukket i sit Fie-kostume.
Der er et halvt år siden, at optagelserne til fjerde sæson sluttede, og den 26-årige skuespiller er klar på en ny omgang ”Badehotellet”.
- Det er rigtig dejligt at være tilbage. Jeg har jo lavet mange andre ting siden sidst, så jeg er kommet tilbage med fornyet energi, fortalte en glad Rosalinde Mynster til BILLED-BLADET til premieren på ”Den bedste mand”.
- Jeg kan mærke, at det har været rigtig godt at være lidt væk, og jeg tror også, det er meget sundt at have en pause fra optagelserne, forklarede Rosalinde Mynster.
Femte sæson af ”Badehotellet” får premiere på TV 2 i 2018.