Baby-Noah overraskede onkel Thomas Evers Poulsen på cykeltur til Paris
17. juli skiftede 37-årige Thomas Evers Poulsen fra dansesko til cykelsko og trampede 1290 kilometer i pedalerne for at støtte Julemærkehjemmet.
Thomas Evers Poulsen cyklede med Tour de Taxas hold sponsoreret af JuicOrganic – på holdet fra Sydsjælland og øerne.
-Jeg elsker at kunne være med til at gøre en forskel, og det passede perfekt ind, når det nu var Julemærkefonden, som jeg er ambassadør for, vi cyklede for, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET efter at have gennemført den lange tur.
LÆS MERE: Thomas Evers i Legoland med sin lille nevø
Thomas Evers Poulsen overrasket af familien
Til oktober vil det være talt op, hvor mange penge, der samelt er kørt ind til Julemærkehjemmet.
Turen startede i Danmark 17. juli, og 24. juli kørte Thomas Evers Poulsen ind i Paris.
Her blev han til sin store overraskelse mødt af sin mor, sin søster Michele plus Micheles mand, Rasmus og, ikke mindst, sin lille to måneder gamle nevø Noah.
Thomas Evers Poulsen stolt af sig selv
-Det kom som en meget stor og meget glædelig overraskelse.
Thomas Evers Poulsen var også overrasket over, hvor godt han klarede den mange kilometer.
-Det gik over alt forventning. Jeg er slet ikke så smadret, som jeg havde forventet, og vi havde et fantastisk sammenhold.
Thomas Evers Poulsen telefonerede på cyklen
Undervejs på turen fik Thomas Evers Poulsen gjort sig fortjent til at få vandrebamsen.
-Hver dag var der én, der fik vandrebamsen, for en eller anden ting, der var sket. Jeg fik den så, fordi jeg tog min telefon på vej op ad en bakke.
Hvor mange kilo, der er forsvundet på turen, ved Thomas Evers Poulsen ikke.
Thomas Evers Poulsen holder ferie
- Jeg kan mærke, mine ben er blevet mere muskuløse, og så håber jeg, resten har flyttet sig lidt, siger cykelhelten med et grin.
Efter den anstrengende cykeltur er Thomas Evers Poulsen taget på velfortjent ferie.
-Jeg skal på danseferie i Miami med Elisabeth Dalsgaard, som jeg underviser for på La Santa.
"Vild med dans" er en hemmelighed
Men om han glæder sig til ”Vild med dans”, der har premiere 11. september – ja det må han ikke svare på.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe Thomas Evers’ billeder fra cykelturen.