8. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Anne Louise Hassing med afsløring om Badehotellet: Nu sker det endelig

Anne Louise Hassing.
Anne Louise Hassing.
Foto: Hanne Juul
”Badehotellet”-stjernen Anne Louise Hassing glæder sig til, at hun snart skal optage sæson 10 af TV 2-serien.

På denne tid på året plejer ”Badehotellet” at løbe over skærmen med en ny sæson, men sådan blev det ikke i år.

Den 10. og allersidste sæson bliver først sendt på TV 2 i starten af 2024, men i modsætning til seriens fans, så skal skuespillerne ikke vente helt så længe med at få handlingen at vide.

Optagelserne til sæson 10 begynder efter påske, og Anne Louise Hassing kan næsten ikke vente med at genoptage rollen som fru Madsen. Og nu kommer det virkelig tæt på.

- Vi får de første tre manuskripter i næste uge, så det er megaspændende, afslørede en glad Anne Louise Hassing, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på ”Kysset”.

Her ses hun med kollegaen Lars Ranthe, som spiller hendes mand, grosserer Madsen, i serien.

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc5589_x.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Tiden er gået hurtigt

Optagelserne til sæson 9 sluttede i efteråret 2021, så det er efterhånden længe siden, at Anne Louise Hassing og de andre stjerner fra ”Badehotellet” har været ude i Risby Studierne.

- Jeg glæder mig rigtig meget, og det føles ikke, som om der er gået et helt år. Det bliver dejligt at se alle de andre igen, og denne gang skal vi jo optage otte afsnit, lød det med et smil.

Skuespilleren så smart ud i et grønt sæt fra Dea Kudibal.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-08/_hjp3449.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: