Anne-Louise Hassing er videre: Fra rød løber på Badehotellets galla til nye vindblæste optagelser
26. november stod hun i en smuk Dea Kudibal kjole på den røde løber i Imperial ved gallapremieren på 10. af sidste sæson af tv-serien ”Badehotellet”.
Her blev de tre første afsnit vist, mens vi andre må vente til søndag 3. marts, hvor TV 2 blænder op for den sidste sæson.
Anne Louise Hassing er allerede videre. Gallakjolen er skiftet ud med tøj, der er mere praktisk, når man skal til Vesterhavet.
Og det var præcis, hvad Anne Louise Hassing skulle fredag 1. marts i forbindelse med sæson 2 af tv-serien ”Hvide Sande”, der i sin første sæson kun blev overgået af netop ”Badehotellet” i seertal.
Go' weekend
Her var hun nemlig til otte timers optagelse i klitterne, inden hun med vådt og vindblæst hår ønskede sine følgere go’ weekend på Instagram.
Og en god weekend skal det jo nok bliver for alle de mange fans af ”Badehotellet”.
De kan nemlig glæde sig til en søndag med herligt, kærligt og sidste gensyn med Anne Louise Hassing som Therese Madsen og Lars Ranthe som hendes mand grosserer Georg Madsen, samt hr. Weyse, Helene Aurland, Otilia, Amanda, Fie – og alle de andre ansatte og gæster på det elskede hotel.
Sæson 2 af ”Hvide Sande” har forventet premiere i 2025.