Anna Pihl-stjernen Claes Bang: Her er hans private kærlighed
Claes Bang var i slutningen af 30’erne, da han fik sit store gennembrud i TV 2-serien ”Anna Pihl”.
Her spillede han den charmerende politimand Martin, som endte med at blive kæreste med kollegaen Anna Pihl, spillet af Charlotte Munck.
I dag er skuespilleren 55 år gammel, og i det virkelige liv har han også fundet kærligheden.
Claes Bang har siden 2010 været gift med den to år ældre Lis Kasper Bang.
Her ses ægteparret sammen på den røde løber til en premiere for et par år siden.
Har ikke børn sammen
57-årige Lis Kasper Bang arbejder til daglig som fotograf og makeupartist, og hun har to døtre, Sarah og Bella, fra tidligere forhold.
Claes Bang og hans hustru har ikke selv fået børn sammen, men han er en stolt bonusfar til hendes voksne døtre. Og han er endda også blevet bedstefar.
”Anna Pihl”-stjernen mødte sin store kærlighed omkring det tidspunkt, hvor han var i gang med at optage den populære krimiserie.
Da Claes Bang giftede sig med Lis i september 2010, havde de været kærester i lidt mere end tre år. I marts kan parret fejre kobberbryllup.
"Anna Pihl" genudsendes hver mandag kl. 22.25 på TV 2.