Anna blev valgt fra i Bachelor: Her er min kæreste
Da Kasper Skak i TV 2-programmet ”Bachelor”i 2022 skulle give sin sidste rose stod valget mellem Anna og Helena.
Helena Witt fik rosen, og Anna Saabye måtte tage hjem fra Caribien.
I juli fortalte Anna til TV 2, at hun var begyndt at date en bekendt.
Ham holdt den nu 25-årige Anna i hånden på rød løber 29. oktober ved det store Knæk Cancer show i Værløse.
- Det er Lukas, og ja han er min kæreste, bekræftede en smilende Anna overfor BILLED-BLADET.
Flot resultat
Sammen med nogle andre kvinder fra Bachelor havde Anna været med til at samle penge ind til at bekæmpe cancer.
Både hun og kæresten var glade for at være med på den vigtige aften, hvor værterne, Louise Wolff og Esben Dalgaard, kunne slutte aftenen af med det flotte indsamlingsresultat på 117.449.190 kroner.
Meget forelskede
Anna Saabye er sygeplejerske.
- Jeg arbejder i mediebranchen og er også 25, kunne Lukas fortælle.
Parret bor i en lejlighed på Bryggen i København og kan begge erklære:
- Vi er meget forelskede.