23. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Andreas Bo Pedersen om sit latinlook: Afslører særlig detalje om sin paryk

Andreas Bo Pedersen og Camilla Dalsgaard.
Andreas Bo Pedersen og Camilla Dalsgaard.
Foto: Martin Høien
Komikeren Andreas Bo Pedersen dansede med paryk til ”Vild med dans”-premiere med partneren Camilla Dalsgaard.

Andreas Bo Pedersen havde gennemgået lidt af en forvandling, da han tonede frem på skærmen til ”Vild med dans”-premieren.

Den 56-årige komiker havde nemlig fået nyt look og bar en mørk paryk i sin cha cha cha med partneren Camilla Dalsgaard.

- Jeg fik lov til at klæde mig ud, for jeg har jo heller ikke sådan et par bukser eller skjorte hængende hjemme i skabet, fortalte Andreas Bo Pedersen til BILLED-BLADET efter showet.

Her afslørede sæsonens alderspræsident også en helt særlig detalje om sin paryk.

- Håret er fra en inder. Den er lavet af en parykmager, som hjælper cancerpatienter og unge mænd, som taber håret, forklarede Andreas Bo Pedersen og fortsatte:

- Det er en membran, der er lagt på min pande, så den er varm at have på!

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-23/_mho6141.jpg
Foto: Martin Høien

Hans dansepartner synes kun, det var sjovt, at han havde klædt sig lidt ud for at kunne leve sig mere ind i dansen.

- Det er hans latinlook. Jeg synes, det var fedt, at Andreas fik lov til at være sig selv i sin koreografi, sagde Camilla Dalsgaard med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-23/_mho6110.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: