8. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Amanda afslører: Derfor blev kysset med Uwe taget om flere gange

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amanda og Uwe Kiessling gav hinanden et kærligt kys, da de var blevet gift i afsnit 6 af ”Badehotellet”.

Hvor var det bare romantisk! Amanda sagde ja til sin store kærlighed, Uwe Kiessling, i afsnit 6 af ”Badehotellet”.

Parret blev viet af Morten, som er leder af Grove-lejren, og scenen sluttede af med et kærligt kys mellem Amanda og Uwe.

På tv ser det måske ikke ud som om, at bryllupsscenen har taget ret lang tid at lave, men virkeligheden er en helt anden.

Amalie Dollerup og Anton Rubtsov, der spiller Amanda og Uwe, brugte nemlig lang tid på at få det rigtige kys i kassen.

Det var vigtigt, at kysset blev helt perfekt, og derfor blev det taget om flere gange.

- Vi skulle finde ud af, hvor stort eller småt kysset skulle være, fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Så vi har lavet nogle forskellige udgaver, både hvor vi gik all-in, og hvor det var et mindre kys.

Da BILLED-BLADET taler med hende, har afsnit 6 endnu ikke været sendt på tv.

- Jeg har ikke selv set afsnittet endnu, så jeg ved ikke, hvilket kys de har valgt, lød det med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-05/afsnit-6_dsc4309.jpg
Amanda og Uwe blev gift i afsnit 6 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: