Amalie Dollerups mand er med i Badehotellet
Det er gråt og trist udenfor, men heldigvis venter sol og sommer lige om hjørnet, for der er snart premiere på den nye sæson af "Badehotellet".
8. sæson foregår i 1941, og her kan man glæde sig til et gensyn med de velkendte og elskede karakterer.
Andreas Jebro som arkæolog
Men traditionen tro dukker der også nye personer op, og seerne kan glæde sig til at se flere nye navne i den kommende sæson.
Blandt andre Andreas Jebro, som privat er gift med Amalie Dollerup.
Hende har seerne i efterhånden mange sæsoner kendt som Amanda, og i denne sæson får hun altså selskab at sin mand, der især har haft mange roller på teateret.
Andreas Jebro spiller arkæologen Claus Villumsen, oplyser TV 2, og han er gæst på "Badehotellet" i den nye sæson.
I tralieren herunder kan man se et kort glimt af ham i de nordjyske klitter.
Der er premiere på 8. sæson af "Badehotellet" på TV 2 den 1. februar.