Amalie Dollerup debuterede med foredrag om Badehotellet
Amalie Dollerup, som er dus med hele Danmark som Amanda i ”Badehotellet”, kan nu også skrive foredragsholder på visitkortet.
Mandag aften holdt skuespilleren nemlig sit allerførste foredrag – om ”Badehotellet”, der står hendes hjerte nær. Og publikum kvitterede med stående applaus.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
- Jeg synes, det gik rigtigt godt. Folk var supersøde, lyttende og meget interesserede, fortæller Amalie, der talte for en fyldt sal i OK-Klubben i Kolding.
VIDEO: Vi er så glade for "Badehotellet"
Ideen opstod gennem firmaet bookenstjerne.dk, og på ingen tid var der bud efter den 29-årige darling fra ”Badehotellet”.
I første del af foredraget fortalte Amalie om sit liv og sin karriere, som hun begyndte allerede som niårig. I anden del blev der stillet skarpt på ”Badehotellet”, og publikum kom med bag kulisserne.
SE BILLEDERNE: Kom med bag kulissen på sidste afsnit af "Badehotellet"
- Jeg viste billeder og fortalte om, hvordan det er at spille Amanda. Hvordan det ser ud, når vi filmer i Nordjylland, og hvilke scener, der er besværlige at lave. Folk var meget optagede af den udvikling, Amanda har været igennem, og som jeg har arbejdet meget med som skuespiller, fortæller Amalie, som desuden sang et par sange for de engagerede pensionister.
LÆS MERE: Edith fra Badehotellet er vild med gamle danske film
- Det var de heldigvis glade for! Foredraget var lidt en test, og det var en rigtig god oplevelse. Det er helt klart noget, jeg gerne vil gøre igen, siger Amalie Dollerup, der glæder sig til at optage en ny sæson af ”Badehotellet” om få måneder.