18. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Ærgerlig Özlem og Thomas efter Vild med dans-exit: Lige der vidste vi, at vi røg ud

Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen.
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul
Det var en ærgerlig Özlem Cekic, som måtte forlade ”Vild med dans” lige inden finalen sammen med partneren Thomas Evers Poulsen.

De håbede til det sidste, men desværre gik den ikke længere for Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen.

Parret blev stemt ud af ”Vild med dans” lige inden den store finale i Horsens på fredag.

- Jeg tror, at vi lige skal synke det. Jeg synes selv, at vi har danset virkelig godt i det her program, og jeg blev nummer to i udfordringen, sagde en ærgerlig Özlem Cekic til BILLED-BLADET efter showet og fortsatte.

- Tænk, at vi kom helt til program 9 i semifinalen, det er fantastisk. Og det har været en fornøjelse at få bookmakerne til at tabe tusindvis af kroner!

- Ja, og det er stolthed, der præger det lige nu. Vi har ligget i top tre fem gange ud af ni, og det siger virkelig meget om Özlem. Men for pokker, hvor ville jeg gerne have lavet den freestyle på fredag, indskød Thomas Evers Poulsen.

Nu ryger vi

Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen endte på en sidsteplads i semifinalen, men alligevel havde de ikke helt set den komme, at de skulle forlade konkurrencen nu.

- Nej, for det er kun Kasper og Karina, som ikke har været i omdans, forklarede Thomas og satte ord på det øjeblik, hvor det gik op for ham, at det nu var slut.

- Men da de råbte Fredrik og Jenna op først, så tænkte jeg ”okay, nu røg vi”, for det var nok dem, vi skulle have slået. Vi kan i hvert fald godt regne ud, hvordan sms-stemmerne ligger!

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-18/_hjp5500.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: