92-årige Rosa har 12 verdensrekorder i atletik: Nu dykker nyt tv-program ned i hendes historie
Rosa Pedersen er oldemor.
Men de fleste kender hende nok bedst som atlet.
Det kan være svært at tro på, når det afsløres, at Rosa Pedersen er 92 år gammel.
Alderen er dog langt fra en hindring for hende, for hun har 12 verdensrekorder i sit bagkatalog.
Snart kan danskerne følge med i, hvordan hun har knoklet sig til de verdensrekorder.
Rosa Pedersen er nemlig omdrejningspunkt for det nye TV 2-program ”Verdens bedste Rosa”.
Den fynske oldemor er det, der kaldes masteratlet, hvilket i bund og grund betyder, at hun er over 35 år gammel.
I sæsonen 2020/2021 blev hun endda kåret som Europas bedste masteratlet, og hun sikrede sig udover titlen endnu en guldchampagne, som hun i forvejen havde én af.
Rosa Pedersens favoritdisciplin er kuglestød, men hun stiller også op i blandt andet i spydkast, længde- og højdespring.
Programmet følger den 92-årige vej mod at sætte nye verdensrekorder i atletik, men samtidig ser det også tilbage på, hvordan Rosa Pedersen har klaret sig som en stærk kvinde i en verden domineret af mænd.
”Verdens bedste Rosa” får premiere på TV 2 den 6. april klokken 20.40.