10 ting du (måske) ikke vidste om Steen Langeberg
Steen Langeberg er en populær herre hos de danske tv-seere.
Både hos de morgenfriske som vært på ”Go’ morgen Danmark” og hos de quizglade, når han styrer slagets gang i quiz-programmet ”Jo færre jo bedre”.
Her kan du lære tv-værten endnu bedre at kende:
* Han er født 18. august 1976.
* Han er opvokset i Kolding.
* I 2019 blev han gift med sin kæreste gennem mange år, Juliane.
* Sammen har parret to børn – en dreng og en pige.
* I 2020 flyttede familien ind i et rækkehus efter at have boet i lejlighed i mange år og bor nu tæt på skoven.
* Da han var yngre, drømte han om at blive skuespiller, og han har bl.a. haft små roller i ”Langt fra Las Vegas” og ”Klovn”. Han søgte også ind på skuespillerskolen flere gange uden held.
* Han har tidligere været en del af satireprogrammet ”Tjenesten”, og han har også stået i spidsen for sit eget satireprogram ”Langeberg”.
* Hans allerførste værtsjob var som radiovært på TV 2 Radio, og i 2013 blev han vært på "Go´aften Danmark". Nu kan han ses som vært på ”Go’ morgen Danmark”.
* Siden 2019 har han sammen med Marie Tangaa været vært på det populære quizshow ”Jo færre jo bedre” på TV 2.
* Steen Langeberg elsker også selv at quizze – men beskriver sig selv som en meget dårlig taber og har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at ”der er mange jule-, påske-, sommer- og fødselsdage, der gennem tiden er blevet ødelagt af dårlig stemning, fordi jeg er blevet rasende efter at have tabt i spil”.