Stak af med bejler før tid: Derfor tog hun en drastisk beslutning
OBS! Spoiler alert: Artiklen afslører, hvad der sker i tirsdagens afsnit af ”Bachelorette”.
Det blev en anderledes roseceremoni i denne omgang i ”Bachelorette”, da Lissa Paustian valgte at uddele sin allersidste rose før tid.
Det var Andreas Holm, der løb afsted med rosen, hvilket for mange nok ikke kommer som en overraskelse, da de to ikke har lagt skjul på deres romantiske kemi gennem hele programmet.
Lissa Paustian fortæller til BILLED-BLADET, at hun var nødt til at følge sit hjerte.
– Jeg kunne mærke, at vi på daværende tidspunkt ikke længere passer ind i programmet. Jeg har ikke lyst til at spille fandango med fyrene. Jeg mener, at fokus skulle være på bolden, hvilket er kærligheden, siger Lissa.
Og siden allerførste møde med Andreas H har hun kunnet mærke, at der var noget ganske særligt over ham og den kemi, de havde sammen.
– Allerede på den røde løber, kunne vi begge godt mærke noget nede i maven, der føltes helt specielt, forklarer hun.
Selv om hun også fik kysset med Jacob, var det slet ikke de samme følelser, der kom frem, som når han var sammen med Andreas H. Det gjorde, at hun blev bekræftet i, at det var Andreas H, hun ville.
For hende står den sidste roseceremoni, hvor hun forlader programmet sammen med Andreas H, som det absolutte højdepunkt i hele programmet. Og hun har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.