5. jun. 2023
Af Majken Munk

Jada var overbevist: Kendt genbo ville opdage hendes talent, men sådan gik det slet ikke

Jada
Jada
Foto: Dan Mariegaard
Det har været lidt af en kamp for Jada at komme ind i musikbranchen. Da hun først forsøgte, troede hun, at hun kunne få hjælp af sin kendte genbo.

Musikeren Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard har for tiden stor succes.

Det var dog slet ikke givet.

Selv om hun fra barns ben vidste, at hun ville være sanger, viste det sig, at det krævede en del hårdt arbejde at bryde igennem. Det fortæller hun i et interview med Ud og Se.

Dårlig plan

Jada flyttede som 18-årig til København for at forfølge sin drøm.

Hun troede – lidt naivt har hun senere indset – at hun bare kunne troppe op hos pladeselskaberne og synge dem, der så ville give hende en pladekontrakt.

Sådan var realiteterne slet ikke. Receptionisten bad hende om at tage hjem, indtil hun fik en aftale med en medarbejder på pladeselskabet.

Hun vendte derfor snuden hjem, men allerede på hjemvejen havde hun en plan.

Kendt genbo

Planen var, at hun skulle sætte sig ud på altanen og være klar til at synge højt, når hendes genbo trådte ud på gaden.

Når han hørte hendes stemme, ville det helt sikkert føre til en pladekontrakt.

Sådan gik det ikke helt.

- Vi ville gå hen og synge for Lukas Graham, så vi kommer hurtigt tilbage på hesten og tænker, at vi har et skud mere i bøssen. Og så gik vi direkte ned til den gade, Lukas Graham boede på. Jeg boede nemlig overfor, det var derfor, at jeg vidste, at han boede der. Og satte jeg mig ud på min altan, indtil vi kunne se Lukas Graham kom ud på gaden. Så sang jeg lidt højere. Men så gik han bare sin vej, har hun fortalt i DR-podcasten ”Hvem er Jada”.

Lukas Graham
Lukas Graham
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: