9. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Efter drama i Spillet: Disse medvirkende mødes i dag - og du kan se med!

Spillet.
Spillet.
Foto: Sille Serup/TV 2
Jacob "Jaxstyle " Krull sender live fra finalevisningen for de medvirkende.

Endelig finder vi ud af, hvem der vinder "Spillet"!

Abonnement på BILLED-BLADET

Efter 12 uger er det blevet tid til at finde ud af, hvem af de fire tilbageværende, der løber med præmien.

Onsdag er alle de medvirkende blevet inviteret til en intern screening, og hvordan det løber af stablen, når de skal mødes igen, kan man følge med i, når Jacob "Jaxstyle" Krull sender live derfra.

- Jeg kommer til at streame det hele på min Twitch-kanal. Man kan se vores reaktioner på afsnittet, og man kan stille spørgsmål, siger Jacob "Jaxstyle" Krull og fortæller, at de er blevet inviteret til klokken 19, men at han begynder at sende fra klokken 18.

Dramaet er overstået

Han er sikker på, at omkring halvdelen af castet kommer.

Og selvom programmet har stået for en del drama de medvirkende imellem, er han sikker på, det er overstået nu.

- Vi filmede helt tilbage i september. Jeg tror ikke, der er nogen, der har ondt i maven over det længere, siger han.

Er man interesseret i at kigge med, skal man trykke her.

Mere om: