19. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Det ser du ikke i Bachelorette: Dette private spørgsmål stillede Mads på sin 24-timers date med Julie

Julie og Mads. 
Julie og Mads.
Foto: TV 2
I aftenens afsnit af ”Bachelorette” var Julie og Mads på en romantisk drømmedate, der startede med, at Mads havde brug for et ærligt svar fra Julie.

I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” var det Mads og Julies tur til at være på romantisk 24-timers date. Daten startede dog lidt skævt, og Mads havde først brug for et ærligt svar fra Julie.

Der var fart over feltet, da Mads og Julie var på romantisk drømmedate i onsdagens afsnit af ”Bachelorette”.

Her stod programmet først på wakeboard, og efterfølgende nød de en middag i romantiske omgivelser, inden de gik til ro i samme dobbeltseng.

Nu afslører Julie, at daten dog startede lidt skævt. Mads var nemlig lidt ved siden af sig selv, indtil han fik stillet et – for ham – vigtigt spørgsmål.

– Lige da vi ankommer på daten, der ved jeg ikke, hvad der var galt med Mads, men han var lidt underlig. Så jeg spørger ham selvfølgelig, hvad der var galt, og så spurgte han mig, om jeg havde sovet sammen med Jonas, fortæller Julie til BILLED-BLADET, hvorefter hun fortsætter.

– Jeg tror, at det var noget, der var vigtigt for ham at vide, og jeg kunne jo heldigvis fortælle ham, at det havde vi ikke. Han blev megaglad, og så kunne han ellers slappe af og være sig selv resten af dagen, forklarer hun.

Julie havde ellers tidligere meldt klart ud, at hun ikke ønskede at bruge sin overnatningsnøgle og sove sammen med en af bejlerne.

Da dagsprogrammet for den romantiske drømmedate nåede sin afslutning, fik piben dog en anden lyd, og Julie fik alligevel lyst til at tilbringe natten sammen med Mads.

Læs mere om: