4. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Det ser du ikke i Bachelorette: Derfor må Morten vente på en rose fra Mette

Morten Damstoft og Mette Sommer 
Morten Damstoft og Mette Sommer
Foto: TV 2
Det var tydeligt, at Mette trak tiden i aftenens afsnit af Bachelorette, hvor hun først til slut tilbød sin rose til en tydeligt berørt og nervøs Morten. Her er forklaringen.

Det var nok de færreste, der ikke følte med Morten, da aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” løb over fjernsynsskærmen.

Her lod Mette en tydeligt nervøs Morten vente, og først da daten var ved at være slut, blev han tilbudt en rose.

En ny uge er netop skudt i gang i ”Bachelorette”-villaen, men noget har ændret sig. Nu skal bejlerne nemlig alle tilbydes en rose på daten, hvis deres kærlighedseventyr skal fortsætte.

I aftenens afsnit havde Mette inviteret Stig og Morten på havfruedate, og selv om Stig hurtigt blev tilbudt en rose, så måtte Morten på pinebænken først.

Tilbage stod Morten nemlig med et hjerte, der hamrede af nervøsitet, og det var umiddelbart svært at forstå, hvorfor beslutningen skulle trækkes i langdrag. Nu forklarer Mette dog, hvorfor Morten måtte vente.

– Det var faktisk mig og produktionen, der havde snakket om, at Morten godt kunne bære at vente lidt, men det er da også meget tydeligt for mig at se, her bagefter, at det ikke ser særlig fedt ud. Klipningen gør selvfølgelig også, at det virker meget længere, end det egentlig var. Men jeg synes da, at det er mega synd for ham. Jeg kunne aldrig finde på at gøre Morten ked af det på den måde, men jeg tænkte, at hvis der var nogen, der kunne bære det, så var det ham, fortæller Mette til BILLED-BLADET.

Omsider fik Morten endelig sin rose, og begge bejlere vendte derefter retur til villaen, vel vidende at de begge var sikret et møde med Mettes familie i den kommende uge.

Du kan se ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.

Læs mere om: