3. jul. 2024
Af Maria Hoang

Derfor kan du ikke længere se første sæson af Bachelor på TV 2 Play

Jaffer Janjooa og Bolette Birch fra første sæson af "Bachelor". 
Jaffer Janjooa og Bolette Birch fra første sæson af "Bachelor".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Fans af de populære datingprogrammer kan ikke længere se første sæson af "Bachelor" på TV 2 Play.

I denne uge ruller finaleafsnittet af "Bachelorette", der kører på anden sæson, over skærmen hos TV 2 Echo og på TV 2 Play.

Og hvis abstinenserne melder sig, er det oplagt at (gen)se de tidligere sæsoner af både "Bachelor" og "Bachelorette".

Men logger man på TV 2 Play, så er den første sæson af "Bachelor" med Casper Berthelsen og Jaffer Janjooa ikke længere at finde på streamingtjenesten.

TV 2 forklarer til BILLED-BLADET, at rettighederne til første sæson af "Bachelor" er udløbet og derfor ikke længere er tilgængelig på TV 2 Play.

Ydermere oplyser tv-kanalen, at kontrakten skal genforhandles, før første sæson af "Bachelor" eventuelt vender retur på TV 2's streamingtjeneste.

I første sæson af "Bachelor" var det Casper Berthelsen, der var på jagt efter kærligheden i Grækenland.

I den samme sæson kom Jaffer Janjooa til, og han endte med at finde kærligheden med Bolette Birch.

De to er nu gift og venter deres første barn sammen.

Læs mere om: