Thomas Kristensen efter svær beslutning: Selvfølgelig er det vemodigt!
TV 2's værts- og kommentatorprofil Thomas Kristensen har gennem 18 sæsoner dækket verdens største cykelløb Tour de France på forbilledlig vis.
Nu er det dog slut med Thomas på Touren i denne omgang.
Svær og let beslutning for Thomas Kristensen
Det har både været en svær og let beslutning for Thomas, der har besluttet sig for at droppe cykeldækningen for at koncentrere sig 100 % om TV 2’s fodbolddækning, som buldrer frem i denne tid med fornemme rettigheder til international klubfodbold og landsholdsfodbold.
– Selvfølgelig er det vemodigt, for det har været en fantastisk rejse. Men det er også noget, jeg gør med glæde og stolthed, siger Kristensen blandt andet til B.T. og understreger, at fodbolden er så tungt og stort et stofområde, at hvis man vil dedikere dig til den, så er det klogest at holde fingrene fra det andet.