Nikolaj Lie Kaas viste sin kone Christiania
- Jeg har jo været ung engang, så selvfølgelig har jeg været på Christiania mange gange. Men det er en stor aften for min kone. Det er nemlig første gang nogensinde, at hun er på Christiania, fortalte Nikolaj Lie Kaas med et smil, da han ankom sammen med sin kone til Den Grå Hal på Christiania, hvor TV 2 optager årets Zulu Awards.
Det store pris-show vises på søndag kl. 20 på TV2 Zulu
Anne Langkilde havde heldigvis haft en sjov oplevelse sammen med Nikolaj Lie Kaas, da de sammen med snesevis af andre kendte gik gennem hele Christiania på den kilometerlange røde løber, som TV 2 Zulu havde rullet ud til begivenheden.
Alle de kendte havde dog ligesom alle pressefolk fået indprentet, at der ikke måtte fotograferes på den røde løber, hvor den løb gennem Pusherstreet.