Troels Lyby spiller Jansen i Sommerdahl: Her er hans kendte hustru og svoger
I sæson 5 af ”Sommerdahl” har seerne lært en ny karakter at kende på politistationen i Helsingør.
Det er Nick Jansen, som er leder af politiets narkoafdeling, og som har indledt et forhold med Hanegaard, spillet af Lotte Andersen.
Jansen bliver spillet af 57-årige Troels Lyby, som tidligere har medvirket i en lang række film og tv-serier.
Det er 30 år siden, at Troels Lyby blev uddannet skuespiller, men han er langt fra det eneste kendte ansigt i familien.
Han er nemlig gift med ”Badehotellet”-stjernen Cecilie Stenspil.
Skuespillerparret sagde ja til hinanden i Vor Frelser Kirke i København i 2022, og de har to børn sammen, en søn og en datter.
Med i Badehotellet
Som flere måske ved, så har Troels Lyby også en kendt svoger.
Hustruen Cecilie Stenspil er nemlig søster til skuespilleren Simon Stenspil.
Det kendte søskendepar medvirkede begge i ”Badehotellet” i sæson 10.