28. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Troede, at de kunne holde det hemmeligt: Molly Egelind faldt pladask for sin kendte mand

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Foto: Gregers Overvad
Annonce
”Sygeplejeskolen”-stjernen Molly Egelind faldt pladask for sin mand, som også er et kendt ansigt.

I ”Sygeplejeskolen” har Molly Egelinds karakter Anna det ikke helt nemt med kærligheden.

I det virkelige liv ser tingene dog helt anderledes ud for den 37-årige skuespiller.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-23/Foto---Mike-Kolloffel_TV-2-%281%29.jpg
Molly Egelind som Anna i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Molly Egelind deler livet med ægtemanden Benjamin Katzmann Hasselflug, som også er et kendt ansigt.

Han har haft roller på både teater og film, men mange vil nok særligt huske ham fra rollen som Idas søn Bo i DR-serien ”Krøniken”.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Parret har været gift siden 2016 og er forældre til døtrene Ellinor og Wilma.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-23/20250914-MR-Lauritzen--Pressefotograf-Mikael-Rieck_57.jpg
Molly Egelind med ægtemanden Benjamin Katzmann Hasselflug.
Foto: Mikael Rieck

Nu åbner Molly Egelind op omkring, hvordan Benjamin Katzmann Hasselflug fuldstændig slog benene væk under hende.

- Vi mødte hinanden på Skuespillerskolen i Odense. Det var lige i starten, hvor alt var helt nyt, og vi var til en fest sammen. Vi forlod festen samtidig og troede ikke, at der var nogen, der havde gættet, at vi kunne lide hinanden, fortæller Molly Egelind med et smil til BILLED-BLADET og fortsætter:

Annonce

- Der stod vi i tre kvarter i silende regn og kunne ikke give slip på hinanden. Han vandt mit hjerte enormt hurtigt og bliver ved med at vinde det hver dag.

Parret kunne dog ikke holde deres følelser for hinanden hemmeligt ret længe, og de har været sammen lige siden.

”Sygeplejeskolen”-stjernen sætter ord på, hvad hun elsker mest ved sin mand.

- Jeg faldt først og fremmest for Benjamins generøsitet og kæmpestore sociale intelligens. Han inviterer altid folk med ind i rundkredsen og lyst til at dele ud af sig selv. Det kunne jeg mærke med det samme, at det var dejligt. Men også hans humor og store loyalitet, forklarer Molly Egelind.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-23/20250815_2GO1844.ARW_.jpg
Molly Egelind.
Foto: Gregers Overvad

Mere om: