TILLYKKE: Ole Stephensen fylder 61 år
En sværvægter indenfor dansk TV har fødselsdag onsdag - for TV-værten Ole Stephensen fylder 61 år. Og han har stadig fuld fart på.
- Jeg har det strålende, fortalte Ole til de nylige optagelser af ”Legenderne” på TV 2 Charlie, hvor det gjaldt et muntert tilbageblik på storhedstiden med TV 2-hittet ”Eleva2ren”.
Dagens fødselar satte også sit aftryk på "Go'Morgen Danmark" frem til 2009 og er kendt for sit TV-parløb med Jarl Friis-Mikkelsen gennem mange år. Netop nu er han vært på "DanskPOP Talent" på DK4, hvor i alt 54 danske musikalske kunstnere skal dyste om 10 pladser i showets finale, der sendes direkte 21. januar.
Ole Stephensen ejer hundeshop
Ole Stephensen har sit eget produktionsselskab, der blandt andet laver undervisningsfilm, og han skriver bøger. Samtidig ejer han Hundeshoppen i Gentofte med sin hustru, Julie Lund Stephensen.
LÆS OGSÅ: Ole Stephensen: Afsked med morgen-TV var ryk til start
Parret bor i Vangede og har sammen to børn, nemlig døtrene Amalie på 19 år og Marie på 17 år.
BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!