Sygeplejeskolens dr. Neergaard: Her er hans kendte hustru
Hver søndag kan Jens Jørn Spottag ses i rollen som Bent Neergaard i ”Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie.
Den medicinske overlæge på Fredenslund har hverken kone eller børn, men har tidligere været gift med kollegaen Nina.
I virkeligheden har 63-årige Jens Jørn Spottag for længst fundet kærligheden sammen med en kendt skuespilkollega.
Han har i 17 år dannet par med den jævnaldrende skuespiller Tammi Øst. De giftede sig i 2013.
Jens Jørn Spottag og Tammi Øst har tidligere arbejdet sammen, blandt andet i forestillingen ”Hvem er bange for Virginia Woolf” på Det Kongelige Teater i 2019.
Fire sammenbragte børn
Tammi Øst har to børn, Rasmus og Andrea, fra et tidligere ægteskab med skuespiller Mikael Birkkjær.
Jens Jørn Spottag har også to børn. Han har døtrene Laura og Ena Spottag fra ægteskabet med skuespiller Dea Fog. De var gift fra 1985-2005.
”Sygeplejeskolen” sendes på TV 2 Charlie søndag kl. 20.55.