Sommerdahl-stjernen Lise Baastrup: Her er hendes kendte bror
Lise Baastrup har gennem sin karriere medvirket i en lang række film, serier og teaterstykker, og i øjeblikket kan hun opleves som politibetjenten Nadia i ”Sommerdahl”.
Hun blev uddannet skuespiller i 2010, men det lå slet ikke i kortene, at hun skulle være skuespiller.
39-årige Lise Baastrup er vokset op i en kernefamilie i Silkeborg med en mor og far, der var henholdsvis bioanalytiker og bogholder, og to storebrødre, Rasmus og Søren.
Mens ”Sommerdahl”-stjernen valgte skuespilvejen, så er begge hendes brødre uddannet journalister.
Hendes ældste bror, Søren Baastrup, er også kendt – bare inden for en anden branche.
Ud over at være journalist er 48-årige Søren Baastrup nemlig også forfatter og står bag flere bøger, særligt biografier og ”true crime”.
Han har blandt andet skrevet bogen ”En djævel i den lyse nat – hvem myrdede Stine Geisler?” og ”Mor henter os altid igen – jagten på mine bortførte børn” og ”Pernille Harder – pigen, der ville være Danmarks bedste fodboldspiller”.
Søren Baastrup er lige nu aktuel med bogen ”Dybeste mørke skjuler mit ansigt”, der handler om 12 danske mordmysterier. Den har Lise Baastrup selv anbefalet i et opslag på Instagram, der kan ses her.
Lise Baastrups storebror Søren Baastrup er gift med Nova-radioværten Signe Krarup, som tidligere har været vært på TV 2 News.