20. dec. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Søren Brostrøm flækkede af grin

Søren Brostrøm
Søren Brostrøm
Foto: Martin Høien
Det var en noget anden udgave af Søren Brostrøm, som man søndag aften kunne se i "Året der gak" på TV 2 Charlie.

For et år siden, var der ikke mange, der kendte Søren Brostrøm, men det er den i den grad lavet om på gennem de sidste mange måneder, hvor han som direktør for Sundhedsstyrelsen har været med til at fortælle befolkningen om corona-situationen i Danmark.

Danskerne er vant til at se ham i en alvorlig tone, men sådan var det ikke søndag aften, hvor man kunne se ham i TV 2 Charlies satireshow ”Året der gak”.

Søren Brostrøm: Vi har brug for et godt grin

Søren Brostrøm sad blandt publikum under showet, der blev optaget 1. december, og han kom også på scenen for at modtage en pris, da satiremagasinet Svikmøllen udnævnte ham som ”Årets yndlingsoffer”.

Sundhedsstyrelsens direktør tog udnævnelsen med et stor smil.

- Vi kører på 11. måned nu med corona og retningslinjer, og vi er ikke færdige endnu. Der har vi brug for et godt grin undervejs. Jeg har glædet mig til at komme herned og grine med her. Jeg håber også, jeg kan bidrage til underholdningen, fortalte Søren Brostrøm.

Og det gjorde han bestemt, for bagefter fik han et par kærlige og drilske ord med på vejen fra komiker Lars Hjortshøj, der på finurlig vis fik sagt et par ord om den mand, hele Danmark er kommet på fornavn med i 2020.

Og det var noget, der fik Søren Brostrøm til at smide den alvorlige mine og flække af grin.

Blandt andet da Lars Hjortshøj fortalte om, hvordan brugen af mundbind har gjort det svært for mange at afkode hinandens ansigtsudtryk. Men som han også kunne konstatere, har det ikke gjort nogen forskel for Søren Brostrøm, for han har absolut ingen mimik i ansigtet.

En pointe, som sundhedsstyrelsens direktør tilsyneladende er enig i.

- Jeg er i virkeligheden ikke særlig alvorlig, men jeg er født med en rynke i panden, fortalte Søren Brostrøm med et smil.

Hvis man ikke så ”Året der gak” søndag aften, sendes showet også på TV 2 den 29. december.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho3884.jpg
Søren Brostrøm modtog en satiretegning sammen med prisen.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: