29. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Se billederne: Peter Mygind blev fejret på Sommerdahl-optagelser

Peter Mygind 
Peter Mygind
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Peter Mygind blev fejret med kage på sin runde fødselsdag, hvor han var på arbejde i Helsingør.

Peter Mygind havde ikke mulighed for at sove længe og tilbringe hele dagen med sin familie på sin 60-års fødselsdag. Han skulle nemlig på arbejde.

Skuespilleren rundede det skarpe hjørne mandag den 28. august, og her tog han turen til Helsingør for at optage sæson 5 af ”Sommerdahl”.

Den runde fødselsdag skulle naturligvis fejres på settet, så derfor blev Peter Mygind overrasket af produktionen bag TV 2 Charlie-serien.

Der var blandt andet sørget for en stor lagkage med et billede af Peter Mygind på, og den skabte stor glæde hos fødselaren.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-29/sdahlv_20230828_0626.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2
https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-29/sdahlv_20230828_0639.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2

Der var også hyret en propelflyver, som fløj over Helsingør med banneret ”Tillykke Peter Mygind” – lige bortset fra, at de første tre bogstaver var røget af.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-29/sdahlv_20230828_0824.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2

Den runde fødselar var meget rørt over at blive overrasket af sine kolleger på den store dag.

- Jeg er så glad og taknemmelig for at fejre min fødselsdag med ”Sommerdahl”-holdet i solrige Helsingør, siger en glad Peter Mygind til TV 2.

Læs mere om: