Peter Mygind: Jeg spørger altid konen om lov
I TV 2 Charlie-serien "Sommerdahl", der har premiere i aften, spiller Peter Mygind Dan Sommerdahl, der er så fokuseret på sit arbejde, at han glemmer sin hustru.
Og det får konsekvenser for deres ægteskab.
– Dan har brændt Marianne af 1000 gange. Det er en klassiker. Jeg tror, mange mænd gør det, og kvinderne giver dem for lang snor uden at sige: ”Det går altså ikke”, fortæller Peter Mygind til BILLED-BLADET.
– Derfor har Dan og Marianne holdt i 25 år indtil nu. Fordi Marianne bare har ladet ham gøre, hvad han vil. Hun har accepteret, at han bare tager af sted uden at spørge om lov. Modsat Peter Mygind. Jeg har aldrig sagt ja til noget, uden at jeg har vendt det med min hustru. Og det er et valg, jeg har taget af respekt til hende. Det er hende, jeg skal leve sammen med – det er ikke Zentropa eller Aveny T ...
Se Peter fortæller mere i videoen herover.