Kender du typen-eksperter sammen igen
Lige om lidt tager TV 2 Charlie fat på optagelserne til et nyt underholdningsprogram, ”Lige i skabet”, hvor vi får et kig ind i danskernes skabe for at se nærmere på vores vaner og livsstil. Til programmet har TV 2 Charlie samlet en lille håndfuld livsstils-eksperter, og her kan seerne bl.a. glæde sig til et gensyn med to af de tidligere eksperfra fra ”Kender du typen?”, nemlig Niels Folmann og Christine Feldthaus. Efter mere end 70 programmer med ”Kender du typen?” forsatte Christine karrieren som TV-vært i forskellige programmer, samt ikke mindst som foredragsholder og kommunikatør.
Niels Folmann medvirkede også i en lang række "Kender du typen?”-programmer, for derefter at få job hos Danske Spil, blev bestyrelsesmedlem i større virksomheder og ikke mindst foredragsholder. Sammen med Niels Folmann og Christine Feldthaus medvirker også kommunikationsrådgiveren Henrik Byager og TV 2’s tidligere underholdningschef, Gitte Madsen, som i øvrigt også i tidernes morgen var med i "Kender du typen?" TV 2 Charlie optager programmerne fra 11. august og frem til 5. september, og hvis man har lyst til at medvirke som publikum ved optagelserne, kan man kontakte TV 2 Charlie.