13. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Det ser du ikke på tv: Nu afsløres hemmelighed om babyen Carl i Sygeplejeskolen

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Karina Didriksen, Simone Baadsgaard, Dan Mariegaard Still: Mike Kollöffel, TV 2
I sæson 6 af ”Sygeplejeskolen” har Bent og Nina Neergaard flere scener med lille Carl, men det er ikke alt, du ser på tv.

Den yngste medspiller i sæson 6 af ”Sygeplejeskolen” har været babyen Carl.

Nina Neergaard har fået den lille søn med dr. Neumann, men det har han indtil nu været helt uvidende om.

Det er Ninas mand, Bent Neergaard, som har taget faderollen til sig i serien.

Nina spilles af Katrine Greis-Rosenthal, og hun afslører nu en hemmelighed om lille Carl, som man ikke ser på tv.

- Det er forskellige babyer, der spiller Carl, det er faktisk både piger og drenge, siger Katrine Greis-Rosenthal med et smil til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det har været dejligt og hyggeligt at lære de små babyer at kende.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-10/Foto_-Mike-Kolloffel_TV-2-%284%29.jpg
Dr. Neergaard, dr. Neumann og Nina i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

”Sygeplejeskolen”-stjernen løfter sløret for endnu en detalje om scenerne med lille Carl.

- Babyerne er ikke så meget med rent teknisk, som man tror, for vi laver tit hele scenen mange gange med forskellige takes og nærbilleder uden babyen, forklarer Katrine Greis-Rosenthal og fortsætter:

- Og så får vi babyen ind til sidst, så babyen kun skal ligge i det der tøj i kort tid og lave nærbilleder og pludren. Så på den måde bliver babyerne ikke brugt så meget. Vi passer meget på dem.

Hør Katrine Greis-Rosenthal og Jon Lange fortælle om scenerne med baby Carl i ”Sygeplejeskolen”.

Læs mere om: