29. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Christian Degn slår vild rekord i nyt tv-program: Det er aldrig sket før

Christian Degn.
Christian Degn.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Værten Christian Degn er tilbage på tv i et helt nyt quizprogram, hvor han har slået lidt af en rekord.

Christian Degn er vild med at quizze, og nu har han fået sit helt eget quizprogram.

Han er nemlig vært på det helt nye TV 2 Charlie-program ”Ordet er mit”, hvor tre deltagere skal gætte hinandens hemmelige ord.

Christian Degn har selv været med til at opfinde quizprogrammet, og han er meget spændt på, hvordan det bliver modtaget.

- Det lover godt, men vi er selvfølgelig vildt spændte på, om seerne har lyst til at være med, siger Christian Degn til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Så vidt jeg forstår på kollegerne, er der allerede stor interesse fra udlandet, selvom vi først sender premiereprogrammet mandag.

Rekordmange spørgsmål

”Ordet er mit” er optaget i november og december, og her skulle Christian Degn læse en voldsom mængde spørgsmål op – ja, faktisk har han højest sandsynligt slået lidt af en rekord!

- Vi har lavet 48 programmer i en lang køre, fortæller Christian Degn og fortsætter:

- Ifølge en kollega, der skriver spørgsmål til adskillige programmer, har jeg tilmed sat uofficiel danmarksrekord i at læse spørgsmål op på tv! 2700-2900 spørgsmål er flødet ud af min mund i løbet af optagelserne.

Christian Degn kan altså prale af at være den tv-vært i Danmark, som har læst flest spørgsmål op på tv med knap 3000 i alt fordelt på 48 programmer.

I quizprogrammet går én deltager videre til ugens finale, hvor der skal kæmpes om titlen som ugens ordknuser samt en præmie på 10.000 kroner.

”Ordet er mit” har premiere mandag den 29. januar kl. 20.40 på TV 2 Charlie. Det sendes hver uge, mandag til fredag.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-29/4fa2e771-7ad1-426d-9efd-01f46cda3cda.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Læs mere om: