Tina Nikolaisen: Jeg er en curlingmor
Den 43-årige tidligere TV-vært Tina Nikolaisen har siden 2013 været chefredaktør på Alt for Damerne, hvor hun ugentligt skriver en klumme om et udvalgt emne.
I denne uge fortæller Tina Nikolaisen, at hun med glæde hjælper sine børn med de små udfordringer i hverdagen, også selv om det kan kvalificere hende til at være en curlingmor.
Hun beretter, at hun med glæde kører sin søn til fodbold, afleverer en glemt madpakke i skolen, eller hjælper ungerne med deres lektier.
Tina Nikolaisen plejer børnene
- Så teknisk set er jeg vel en curlingmor i den forstand, at jeg fejer i hvert fald nogle af udfordringerne væk fra mine børns vej frem i livet, skriver hun i sin klumme.
Tina Nikolaisen kan heller ikke forstå, hvorfor disse gerninger skal forbindes med noget negativt, for hun vil først og fremmest betegne det som kærlighed.
Hun mener nemlig heller ikke, at hendes søn bliver uselvstændig af at få et lift i regnvejr, og at hendes børn klarer sig bedre i skolen, fordi de har fået lektiehjælp.